Styrk dit selvværd, er du ikke værdifuld?

Styrk dit selvværd, er du ikke værdifuld?

Din ultimative styrke kommer indefra – styrk dit selvværd

“NÅR DU FORSTÅR MERE, KAN DU GØRE BEDRE”

Selvtillid versus selvværd.

SELVTILLID er din tro på egne evner, din tillid til at du kan, f.eks. udføre en bestemt opgave, være god til dit job eller en sportsgren osv..

SELVVÆRD kommer indefra og handler om at have værdi som det menneske du er. Selvværdet bliver grundlagt i de tidlige barneår og udvikles gennem hele livet. Selvværdet skal trænes som en muskel for at blive stærk… og hvordan gør man så det?

Det eneste du skal gøre er – at elske DIG – hele verden behøver ikke synes du er fantastisk.

Men styrter du rundt for at styrke din selvtillid uden at have styr på selvværdet, kan det sammenlignes med at bygge et flot hus på et dårligt fundament. Det ser godt ud, men inderst inde ved du godt det ikke holder og du vil gå og frygte det styrter sammen. På samme måde kan du rende rundt med en angst for, at blive afsløret som inkompetent eller dum. Angsten kan med tiden gøre dig rigtig syg (stresset, udbrændt, deprimeret), hvis ikke du stopper op og dropper, kunne, burde og skulle og sørger for at komme i kontakt med den, du er inderst inde. For selvværdet = at turde og evne at være dig selv.

Du ER værdifuld, kom nu i gang med at leve dit liv.

Ofte har vi så store forventninger til os selv og andre mennesker, og ender desværre med at blive meget skuffede. De forventninger vi har til andre mennesker, udspringer nemlig af vores egne ønsker. Prøv at se på dine forventninger, er de realistiske? Hvor kommer du fra? Er de opstået pga. mål du har sat dig, eller fordi du stræber efter at være noget du ikke er? Begynd med at acceptere dig selv, brug ikke tid på mål du på forhånd ved du ikke kan opfylde. Tag små skridt, sæt delmål, husk at rose og anerkende dig selv hver gang noget lykkes for dig, sig pyt når noget ikke gør.

Husk at nyde.

Mange især kvinder glemmer at nyde, det er der ikke tid til. Fordi de føler der altid er mere der skal gøres. Krav til hvordan hjemmet skal se ud og hvordan bollerne skal bages. Det tror jeg i virkeligheden handler om, afhængighed og kompensation for et lavt selvværd.

Tanker er som en boomerang.

Dine tanker vender tilbage og rammer dig på følelserne. Vi tænker ca. 50.000 tanker om dagen, tænk derfor positivt om dig selv. Er dine tanker negative vil de giver dig et lavt selvværd. De negative tanker er ofte relateret til noget du tror andre tænker og mener om dig. Men hvordan kan du være sikker på det? Er det virkelig noget at bruge energi på? Må andre ikke tænke hvad du har lyst til? Du kan let skabe forandringer ved at give dig selv positive bekræftelser f.eks. sig til dig selv, du er smuk, dejlig, elsket, dygtig osv. Ja det kan føles underligt i starten, du skal bare være vedholdende så vil du hurtigt opleve en forskel i dine tanker og dine følelser.

Det er ikke forkert at have negative tanker, det har vi alle, men det er ikke godt for dit selvværd at holde på dem. Find en god og fortrolig ven du kan tale med, så du kan komme af med tankerne, det vil også give dig mere ro og klarhed.

Dårligt selvværd kan føre til angst, men slå ikke dig selv oven i hovedet. Du er ikke alene om at føle angsten, det er en tilstand som vi mennesker oplever af og til som er helt normalt.

Næste gang du får et kompliment, så sig ”tak” og anerkend vedkommende for at rose dig. Sig til dig selv at det selvfølgelig er rigtigt. Mød andre mennesker med et smil og et nysgerrig og åbent sind… det vil også give dig en positiv energi.

Accepter dig selv NU i dag.

Ting der engang var sande, men ikke mere, kan stadig leve i vores fortidstanker og skabe  grundlag for vores forudindtagede meninger og holdninger. Accepter dem, du kan ikke ændre på det der allerede er sket. I fremtidstankerne ligger vores stræben og forventninger om, at vi vil mere eller noget andet og tror når vi når det, bliver vi lykkelige. Accepter dig selv og dit liv, lige nu hvor du er i livet.

Find gnisten

Det du leder efter findes allerede inden i dig. Du oplever det som øjeblikke fulde af entusiasme, passion og glæde, hvor du føler dig opløftet og meningsfuld. Det er tegn indefra der hjælper dig med at finde vej i livet og vælge det til der giver størst glæde og værdi for dig. Ofte vælger vi noget andet fordi vi stoler mere på det der kommer udefra, altså andres meninger. Bliv bevidst om hvad der tænder din gnist, hvad lavede du? hvem var du sammen med? Hvor var du? og skab mere af det i dit liv. Når du er i kontakt med din gnist er du i kontakt med hvem du er, og dig selvværd er godt.

Invester tid i din personlige udvikling

Søg viden og udfordringer, det er utroligt vigtigt at have håb og føle du er på vej mod noget godt. At udvikle dig som menneske, find noget der inspirerer dig. Opsøg mennesker der inspirerer dig, som har eller gør noget du beundrer dem for. Du kan læse mange bøger, men den virkelige lærdom kommer ved at være sammen med andre mennesker. Fordi vi spejler os i hinanden, det du får tilbage er det du sender ud.

Vil du ha succes?

Kritiser ikke dig selv, giv ikke dig selv karakter for hver eneste handling, det er virkelig nedbrydende for selvværdet. Hvis du vil have succes, må du ud af din komfortzone og risikere at begå fejl. Du har ret til at begå fejl, du skal lære af dem uden at kritisere dig selv, husk alt hvad du laver vil være et skridt tættere på din succes. Den vigtigste forudsætning for at få succes er at du ”gør noget” følg ”gnisten”.

Du er udfordret på selvværdet, hvis du f.eks:

  • Ikke kan sætte grænser for dine børn, partner, forældre, kolleger.
  • tager ting for personligt.
  • tilsidesætter egne følelser, behov og rettigheder.
  • udvikler afhængighed (af f.eks. motion eller søde sager).
  • er stresset, fordi du ikke kan sige nej.
  • har angst, depression eller stress.
  • udsætter opgaver eller laver overspringshandlinger.
  • er ubeslutsom, og ikke tør vise hvem du er.

Prøv engang at tænke over disse ord:

Hvad vil det betyde for dig, at have et godt selvværd? hvilke forandringer vil du skabe i dit liv? hvornår vil du gøre det? hvordan vil du gøre det?

Har du brug for hjælp? Måske et lille ”puf”

Du er velkommen til at kontakte mig, det er helt gratis og uforpligtende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*