Skyggesider

Skyggesider – også kaldet selvbilleder. Hvad er det, der får ellers velfungerende mennesker til pludselig at skeje ud og gøre et eller andet dumt, som ødelægger deres gade navn og rygte?
Gang på gang ser vi mennesker blive trukket gennem medierne, fordi de er kommet galt af sted – og det er blevet en folkelig sport at følge de triste historier i mindste detalje.
Jeg har selv været meget fordømmende overfor andre mennesker. Jeg kunne være meget hurtig til at vurdere andre, og havde jeg en problematisk relation kunne jeg endevende den i en uendelighed. Jeg havde aldrig hørt om skyggesider, og det faldt mig ikke ind at alle disse besværlige mennesker i virkeligheden var et spejl af mig selv.
Et spejl af de sider i mig, som jeg ikke ville se og acceptere, og derfor i stedet projicerede over på andre… dem jeg pegede fingre af. Skulle jeg virkelig være både egoistisk, arrogant, inkompetent, doven, og alle mulige andre forfærdelige ting, som jeg ofte synes at andre var?
Vi gør alle mulige anstrengelser for at blive ved med at se verden i vores vante perspektiv, og vi vil gøre alt, hvad der skal til, for at beskytte den person, vi selv tror, vi er – på godt eller ondt. Det kræver, at vi sætter os ud over det, vi i lang tid har opfattet som sandheden om os selv, og afslører de skjulte mekanismer, der driver os til at såre os selv og andre.
Skyggesider er ikke sort/hvid det er kontraster f.eks. sød = dum, sur = glad osv.
Du finder dine skyggesider ved at observere andre mennesker, de er dit SPEJL.
Anerkend dem, accepter dem og slip dem igen… hvis du ikke 100% har taget skyggen til dig vil du stadig møde den hos andre mennesker.
Alt hvad vi hader, har modstand på eller ikke vil vedkende os, lever sit eget liv og undergraver vores selvværdsfølelse. Når vi står ansigt til ansigt med den mørke side, er vor første indskydelse af vende hovedet væk, og den næste reaktion er at prøve at overtale den til at lade os være i fred. Mange af os har brugt store mængder tid og penge i forsøget på at opnå dette. Men ironisk nok er det netop de skjulte aspekter, vi har forkastet, som har mest brug for vores opmærksomhed. Da vi låste de sider af os inde, som vi ikke brød os om, afskær vi os samtidig – uden at vide det – fra vore mest værdifulde skatte. Disse værdier ligger derfor skjult, hvor vi mindst venter at finde dem. De er gemt i mørket. Disse skatte higer desperat efter at komme frem og få opmærksomhed, men vi skubber dem refleksmæssigt hele tiden væk igen.
I det øjeblik vi ser og accepterer det i os selv, som vi ikke kan lide hos andre, forvandler relationen sig på magisk vis, og vi skal ikke længere kæmpe eller bruge energi på, at få hverken os selv eller andre til at være anderledes end vi er.
Det eneste vi kan ændre på, er os selv – og når vi forvandler os, forvandles verden omkring os!
De mørke sider skal ikke forstås som onde, de har bare ikke fået lys endnu 🙂
Skriv et svar